Velkommen
 Gårdbutik
 Bestilling og levering
 Smag på Nordsjælland
 Tips og opskrifter
 Rokkedyssegård
 Nyhedsbrev


 

Gårdbutikken er lukket.

Tak for alle besøgene i løbet af sommeren 2010.

Vi vil huske sæsonen for det kolde forår, hvor vi utålmodigt ventede på at de første jordbær
skulle blive modne; for den vidunderlige højsommer, hvor der var masser jordbærstemning
og gang i JordbærBarn; og for den regnfulde august, hvor vi var lykkelige for, at marktunnelerne
passede godt på hindbær og brombær.

På gensyn i maj 2011. Hvis du vil have en @-hilsen, når vi åbner, så tilmeld dig nyhedsbrevet.

Med bærhilsen
Familien Toft Christensen

Hindbær-smagedag med masser af inspiration

Tak til alle Jer, som kiggede forbi og smagte. Vi var heldige med vejret - det var først om aftenen, at vi fik regn for alle pengene.

Opskrifterne på de spændende hindbær ting og sager ligger under "opskrifter". God fornøjelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Friske fnuller-hindbær - perfekt til at frysegemme til smooties, kager, is og syltetøj

Vi plukker hindbær, brombær og jordbær hver morgen til salg i gårdbutikken, som er åben hver dag i hele august måned.

Fnuller-hindbær er hindbær, som bierne ikke har bestøvet godt nok, og derfor "fnulre" bærrene lidt. Derfor kan vi i øjeblikket
give et godt tilbud på 8 bakker (2 kilo) hindbær til kun 150 kr. Prisen på tip-top hindbær er 240 kr.


 

Jomfru Bær 

Friskplukkede bær i gårdbutikken på Rokkedyssegård hver dag - både hindbær, brombær og jordbær.

Jomfru Bær er den første flotte høst af nye planter, som vi har plantet i foråret og som har vokset sig store i den varme sommer.


 

 

Jordbær til verdens bedste restaurant

NOMA´s ynglingsbær er Korona-jordbær, og nu er det højsæson for de allersødeste jordbær. Vi har nu fornøjelsen af at levere 400 friskplukkede Korona-jordbær
til Restaurant NOMA på Christianshavn i København.

Dessertkokkene med køkkenchefen René Redzepi har været i jordbærmarken for at finde inspiration til sommerens jordbærdessert. De nordiske råvarer er
i fokus på Restaurant Noma, og jordbærsorten Korona er et nordisk jordbær med en helt særlig smag, som netop i år er unik som følge af den kolde forsommer
og den seneste tids varme.

I jordbærmarken fandt kokkene også duftende kamilleplanter, som nu også bliver plukket, leveret og serveret som en del af jordbærdesserten i de næste uger på NOMA.

 Jordbær er en sød hilsen til dem du holder af

De danske Jordbæravleres jordbærpris blev også i år uddelt på Rokkedyssegård, hvor Christian Bitz stolt modtog prisen for hans
arbejde med at fortælle danskerne om sund livsstil på TV2´s morgenTV.  "Jordbær er den perfekte dessert - fyldt med jern og antioxidanter" siger
Christian Bitz.

 Se mere på: http://furesoe.lokalavisen.dk/section/xweb-tv?cat=23

 

 

Jordbærgrød - smagen af nostalgi

Michelinkokken Thomas Herman tryllede med jordbær i Go´morgen Danmark i Tivoli den 18. juni 2010.

Vi havde fornøjelsen af at levere både Sonata og Honeoye, og vi lærte at Honeoye egner sig
særlig godt til jordbærgrød, fordi jordbærret er et frisk og syrligt bær.

Følg linket http://go.tv2.dk/video.php/id-31360662.html og få inspiration til en jordbær smagsoplevelse.  

Første Rokkedysse Jordbær til Restaurant Grøften i Tivoli den 27. maj

Det er altid en fornøjelse at drage af sted til Tivoli med årets første jordbær. "Ih, hvor har vi ventet i år" var velkomst-replikken fra Søren Lützen, køkkenchef
i Restaurant Grøften. Så blev der givet smagsprøver og Lisbeth fortalte, at sæsonen tegner godt på trods af den lange vinter og det kolde forår. 

Nu skal vi bare have sol for alle pengene.

 

 

Flotte jordbær-blomster, og vi venter utålmodigt på de første røde jordbær

På Rokkedyssegård har vi travlt med at gøre klar til jordbærsæsonen. Vi savner solskin - masser af solskin - og vi gætter på, at vi plukker de første røde
jordbær omkring Pinse. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, så sender vi en mail, når vi åbner gårdbutikken.

På jordbærrødt gensyn

Familien Toft ChristensenJordbærsæsonen topper med en mangfoldighed af jordbærsorter - køb og frys

 

 

 

Foråret banker på 

Efter den lange vinter er det dejligt med aktivitet på gården igen. Tunnelerne er sat op, og indenfor plantes jordbær.

Tænk om knap 3 måneder - ca. 20. maj - kan vi plukke de første jordbær og så er det sommer.

 

 

Gårdbutikken er lukket for sæsonen 2009

Vi vil huske årets jordbær- og hindbærsæson for en fantastisk blomstring i foråret. Derefter fik vi en kølig maj-juni, i hvert fald om natten. Det gav en langsom modning af frugterne, og det gav stor smag i bærerne.

Tak til alle som i løbet af sæsonen har været forbi gårdbutikken. Vi håber, at bærerne smagte og vi glæder os til at se Jer næste år igen.

Vi sender et nyhedsbrev, når 2010 sæsonen starter, så tilmeld dig nyhedsbrevet.

 

Med mange bærhilsner

Toft Christensen

              

Hindbær - Sofie´s fantastiske islagkage

               ....se opskriften under "tips og opskrifter"

              

              Uhm....hindbær er små bær med stor smag. Friskplukkede hindbær her dag i gårdbutikken på Rokkedyssegård.

              

Grov ærtesuppe og koldskål med Polka-jordbær fra Rokkedyssegård er menuen på en Nordic Deli, som ligger på selve festivalpladsen. Manden bag hedder Christian puglisi og har bladt andet kokkeret på verdens bedste restaurant, El Bulli i Spanien og været souschef på verdens 3. bedste restaurant, Noma i København.

Menuen lyser både af noget basalt dansk og samtidig meget Noma-eksklusivt. Og så alligevel. Ideen er nemlig at sælge billig og nem mad for Roskilde Festivals gæster. Det ha været vigtigt for mig at lave noget 100 procent nordisk og 100 procent vegetarisk. Og som er anderledes, billigt og simplelt. Det sidste er vigtigt i forhold til at der er 50 frivillige til at hjælpe. En syv retters menu skal jeg selv stå og kontrollere hele tiden" siger kokken.

Vi har med glæde taget udfordringen op, og det er sjovt at kunne levere noget friskt og specielt, som forhåbentligt vækker begejstring i sommervarmen. Og så har vi oven i købet vores to knægte Christian og Tobias på Roskilde Festivalen her midt i jordbærsæsonen.

Så er der jordbær til festival-folket

     Smagedag med masser af sol og jordbærstemning

     Isskulptur med jordbær lige til at spise, jordbær-tomatsmoothie, jordbær med nyslynget honning, jordbær i jordbær og mange andre ting kunne opleves og smages. Overraskelserne kom fra kokken Micheal fra Jonstrup Gl. Købmandsgård, som kom med isskulpturen og andre lækre smagsoplevelser.

Tak for besøget.

 

Direkte jordbær-TV 

Sendevogn og kamerafolk i jordbærmarken satte kolorit på aftenplukningen. Det var en oplevelse at være direkte på i TV 2 Lorry og har du lyst at kigge med  ud i jordbærmarken, så klik på følgende link: http://tv2lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=17-06-2009&cID=1&vId=489252

Spænding før den direkte udsendelse                                                     .....og tilfredshed efter indslaget !

Elegant besøg i jordbærmarken

 

Årets jordbærpris blev i år tildelt Lina Rafn ved en lille ceremoni i Rokkedysses jordbærmark. Lina Rafn var som altid elegant og engageret - ligesom vi oplever det som coach og dommer i X-faktor og som forsanger i Infernal. Prisen gives som en sød hilsen til en person, som har gjort noget særligt. Bag prisen står Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU) og 6 om dagen. Der kan læses mere på www.saesonforgodsmag.dk

 

 

 

Lina Rafn, Lisbeth og Pernille Bech Jørgensen (GAU).

 

 

Smag på Nordsjælland - masser af smagsoplevelser på Roskilde Dyrskue

Smagsprøver på lammefrikadeller, pølser, brød, mælkeprodukter og jordbær vakte glæde på Roskilde Dyrskue, hvor vi sammen med gode kollegaer fra Nordsjælland havde en fælles stand på fødevareudstillingen.

Se mere om netværket på www.smagpaanordsjaelland.dk

 

 

Rokkedysse Jordbær kommer langt omkring

 

Det er ikke hver dag, at vi sender jordbær til Grønland. Det er fantastisk at sende friske jordbær af sted, som skal spises oppe på indlandsisen, og det er endnu mere fantastisk dagen efter at få en hilsen om, at jordbærerne smagte himmelsk. Vores store verden føles pludseligt lille.

 

Nu er det jordbærsæson. Store bakker og masser af god smag

 

Med jordbærhilsen

Lisbeth

 

 

 

 

Bo og Lou fra GEUS på Københavns Universitet i selskab med kronprincesse Viktoria af Sverige

 

Det var en stor fornøjelse at levere årets allerførste jordbær til Restaurant Grøften i Tivoli den 15. maj 2009.

Solen skinnede, og Grøften var fuld af glade frokostgæster. Køkkenchef Søren Lützen tog imod og erklærede at fra Pinse, så er der jordbær på menuen igen i Grøften. Vi lovede til gengæld at levere friske bær hver morgen.

Jordbærene blomstrer, så det er en fornøjelse. Det sommerlige forårsvejr giver en flot  blomstring og humblebierne er på overarbejde for at klare bestøvningen. Heldigvis er dagene lange, så de skal nok klare den, så jordbærerne kan være klar til den 15. maj.

 


 

Sæsonkalender 2009 er klar. Se under menupunktet "gårdbutik"

 

Vi glæder os til den nye sæson.

Mange forårshilsner

Familien Toft Christensen