Velkommen
 Gårdbutik
 Gårdcafé
 Arrangementer
 Gruppearrangementer
 Marmeladeriet
 Tips og opskrifter
 Rokkedyssegård
 Rokkedysse Sommerbær
 Nyhedsbrev





 

Tips og opskrifter

 

Hindbæropskrifter fra Hindbær-smagedage på Rokkedyssegård

 

Find Pavlova, Hindbærlagkage,  Hindbærsorbet, Hindbær vinaigrette til salat, Hindbær Coulis og Hindbær Drøm (råsyltede hindbær). Stor tak til Benedikte Krarup for inspirationen.

 

 

Pavlova

Ingredienser: 500 g hindbær, ¼ hindbær, 1 dl pasteuriseret æggehvide, ½ tsk eddike, 150 g flourmelis-sukker. 125 g ren rå marcipan

Æggehvide og halvdelen af sukkeret og eddike piskes indtil det er stift. Herefter tilsættes resten af sukkeret. Marcipanen rives groft og vendes i. Marengsen lægges som en bunke med en diameter på ca. 20-25 cm på bagepapir på en bageplade – Marengsen kan også lægges i mindre toppe på ca. 5 – 10 cm. Bages ved 150 grader 15 – 40 minutter, indtil den er sej og karamelagtig i midten. Tiden afhænger af hvor stor diameteren er. Sæt den kølig og pynt med flødeskum og bær umiddelbart inden servering.

 

 

Hindbærlagkage a la Rokkedysse

 

Lagkagen består af 3 bunde – 2 alm. lagkage bunde og en nøddebund – masser af friske hindbær, creme og glasur:

Almindelige kagebunde2 æg, 75g sukker, 75g mel, ½ ts bagepulver.

 

Æg og sukker piskes skummende.Iblandes mel og bagepulver og bages i en springform ved 200 grader i ca. 20min. Afkøles og flækkes til 2 dele. (Kan evt. bages af to gange)

 

Nøddebund: 1½ dl hasselnødddekerner, ¼ ts bagepulver, 2 æggehvider, 1 ¼ dl rørsukker.

 

Nødderne ristes på en bageplade i ovnen ca.5 min. Gnides for at få de brune skaller af

Hak nødderne mellemgroft og bland med bagepulver. Pisk æggehviderne til hård skum og tilsæt sukkeret lidt efter lidt. Vend nødderne i og hæld massen i en springform med bagepapir i bunden

Bages ved 150 grader i ca. 30 min.

 

Creme: 1 æg, 2 ss sukker, 2½ ts maizena, 2½ dl mælk – helst sødmælk, kornene fra ½ stang vanille + den tomme vanillestang, ¼ l piskefløde

 

Æg, sukker, maizena, mælk og vanille piskes sammen i en gryde og bringes i kog under stadig omrøring. Drys lidt sukker på mens den afkøler for at undgå den trækker skind

Tag vanillestangen op af cremen og bland den kolde creme med flødeskum af ¼ l piskefløde.

 

Hindbær

½ kg hindbær eller mere - smages til med lidt sukker idet de knuses ganske let. Lidt af saften tages fra til at røre glasur med.

 

Glasur:
2 dl flormelis  røres med ca. 1 ss vand,
½ dl flormelis røres med lidt hindbærsaft

 

 

Selve kagen:

 Først en almindelig lagkagebund.Så et lag af hindbær – ca. ½ af bærrene

Et lag creme – ca. halvdelen. Nøddebund Hindbær igen – resten. Creme igen

Lagkagebund på toppen. Kage må gerne trække til dagen efter – på køl.

 

Dekorer med glasur – evt. i flere farver.

 

 

Hindbær-sorbet

 

Ingredienser: 4 personer. 500 g hindbær (gerne mos af optøede frosne hindbær), Sukkerlage af 3 dl vand og 150 g sukker. Saften af ½ citron. 

Tænd ismaskinen. Blend eller pisk hindbærerne og pisk hindbærmosen i den afkølede sukkerlage. Band citronsaft i. Hæld blandingen i ismaskinen. Lad maskinen køre i 25 – 30 min. og lad derefter sorbeten stå i isspanden i ca. 15 min. Hindbær-sorbet serveres sammen med vanilie-is. Det klæder hindbærsmagen. Pynt gerne med friske hindbær.

 

 

Hindbær-vinaigrette til salater

 

Ingredienser: 250 g hindbær (friske eller frosne). 2½ tsk hvidvinseddike. 5 spsk olie. 1½ tsk sukker. Salt og peber

Hindbær røres med de øvrige ingredienser til en lidt grov marinade. Dressing hældes på grøn salat, letkogte asparges, grønne bønner el. lign. Drys gerne salaten med ristede nødder og serverer straks.

 

Hindbær-coulis

 

Ingredienser: Friske hindbær og sukker.

Hindbær pureres gennem en sigte. Smages til med sukker. Rør i det ind imellem til sukkeret er opløst. Servér til f.eks. vanilie-is. 

Coulis er det franske ord for en puré, der kan hældes ud over f.eks. is. Ordet couler betyder at løbe på fransk.

 

Råsyltede hindbær –

Hindbær Drøm

 

Ingredienser: 4 personer. 500 g hindbær (friske eller optøede frosne hindbær). 300 g sukker. Fløde, creame fraiche eller youhurt naturel

Bland hindbær og halvdelen af sukkeret. Rør rundt, så bærrene moses let og sukkeret opløses. Smag til og tilsæt resten af sukkeret indtil bærrene er tilpas søde. Lad skålen stå i køleskabet en 4 – 5 timer og så smager det som en drøm sammen med lidt flødeskum, creame fraiche eller youhurt natural.

 

 Opbevaring af jordbær

 

Jordbær er smagen af sommer.

Smagen er bedst samme dag, som bærrene er plukket. Jordbær kan ikke, som mange andre frugttyper modne mere efter, at de er plukket.

Opbevar friske jordbær mørkt og køligt, dog ikke under 5 grader, så bliver bærrene kedelige. Et tip er, at lade jordbærbakken blive i papirsposen og sætte posen i køleskabet.

Jordbær egner sig godt til frysning. Et tip er at stille jordbærerne på en bageplade og derefter sætte pladen i fryseren et døgn. Derefter kan de enkeltfrosne bær kommes i frostposer, og så har du ”jordbærisklumper” til drinks og fest året rundt.

 

JordbærIs

I gårdbutikken serverver vi en is lavet på friske jordbær efter en opskrift, som er gået i arv fra generation til generation i frugtavler-familien

Der skal bruges 600 gram friske jordbær, 200 gram sukker, 1 æggehvide og saften af en citron, som piskes sammen og nedfryses.

Når det er halvstift gennempiskes påny, og flødeskum (på 2 dl. fløde) vendes omhyggeligt i.

Derefter fryses det til is, og der kan serveres - naturligvis pyntet med et frisk jordbær.

Jordbær tomat smoothie

Til 4 personer bruges 500 g jordbær, 250 g tomater, 2 - 4 spsk. honning eller rørsukker og en håndfuld isterninger. Hele herligheden blendes og serveres.

Hindbær-iskage

Hak 150 g nødder fint. Smelt 50 g smør og tilsæt nødderne plus 50 g flormelis. Fordel det i bunden af en smurt springform og sæt den i en fryser.

Pisk 2 æggeblommer og flormelis godt. Mos 250 g friske hindbær og pisk 4 dl fløde til skum. Vend bærrene og fløden i æggeblomme-blandingen. Kom det ovenpå nøddebund og frys den i mindst 4 timer. Ved servering pyntes med friske hindbær.

Sommerdessert fra 60´erne

Pisk 4 - 6 pastauriserede æggeblommer rigtig godt sammen med 4 spsk. rørsukker og 1 spsk. vaniliesukker. Bland 1 l ymer i og rør det godt rundt. Skyl en bakke jordbær (500 g sommer) og skær bærrerne i kvarter. Bland bærrerne i den rørte ymer. Dæk skålen til og lad den stå en times tid i køleskabet. Nyd desserten - velbekomme.

Jordbær i jordbær

Til 4 personer: 2 bakker jordbær (1 kg sommer), 6-8 spsk. sukker, Saft fra ½ lime og Korn fra ¼ vanillestang. Ca. ¼ af jordbærrene blendes med sukkeret, limesaften ogvanillekornene. Resten af jordbærrene vendes med puréen og sættes koldti ca. ½ times tid. Fordeles i 4 dybe tallerkener og spises med vanilleis eller lign.

Jordbærsalat

Til 4 personer: 250 g jordbær, 150 g babyspinat, ½ rødløg, 1 dl sorte kalamata oliven, 100 - 200 g fetaost, salt, peber, 2 spsk raps- eller olivenolie og 1 spsk balsamico. - Skyl og rens jordbærene og skær dem i skiver. Skyld og tør spinaten. Skræl og skær løget i tynde skiver. Bland det hele i en skål med oliven og feta. Tilsæt salt og peber. Pisk olie og balsamico sammen. Hæld over salaten og bland den godt sammen. Serves f.eks. til laks sammen med brød.